Vinterdæk
Arval tilbyder også en ordning for vinterdæk. Hvis jeres arbejdsgiver deltager i denne ordning, skifter vi sommerdækkene ud med vinterdæk om vinteren og omvendt. I modtager et brev fra os to gange om året, et midt i oktober og et midt i marts. Det fremgår af brevet, hvilken dækleverandør der vil stå for udskiftningen af dækkene.
Selv om vinterdæk ikke er lovpligtige i Danmark, har de betydning for, at I kan køre sikkert – især i vintermånederne. I en række andre lande er vinterdæk lovpligtige. Derfor skal I huske at læse nærmere under ‘Vinterdæk i Europa’, hvor I kan se, hvilke lande der stiller krav om brug af vinterdæk.

