Acquisition Executive

Kategori:
Acquisition
Hvem er vi:

Har du passion for salg, og har du talegaverne i orden? Så er du måske vores nye Acquisition Executive!

Vi søger et nyt energisk medlem til Arval-familien, som har drivet, den rette viden og lysten til at tage del af vækstrejsen med Arval Danmark.

Drevet af et passioneret og dygtigt team af mennesker, er Arvals mission at levere de bedste bæredygtige mobilitetsløsninger på flådemarkedet og at tilbyde et komplet sortiment af flådeleasingtjenester til vores kunder.


Arval:
Arval er grundlagt i 1989 og er et datterselskab, der ejes af BNP Paribas. Arval er specialiseret i full-service-erhvervsleasing af firmabiler til store såvel som små og mellemstore virksomheder. Som det seneste skud på stammen har vi udvidet vores forretning med henblik på at henvende os til et bredere publikum gennem bl.a. leasing til privatpersoner og kørselsløsninger på to hjul til profesionelle.

Som en del af Retail Banking-kerneaktiviteten i BNP Paribas-koncernen nyder vi godt af et verdensomspændende netværk, som har spillet en vigtig rolle i vores internationale vækst. Vi er på nuværende tidspunkt 7.200 medarbejdere på verdensplan, repræsenteret i 31 lande og har en samlet leasingflåde på 1,4 mio. biler ved udgangen af 2021.

Til vores team i Herlev nær København søger vi en Acquisition Executive, der vil bidrage til vores New Business Team. I rollen som Acquisition Executive er der et stort potentiale for personlig udvikling og mulighed for en fremtidig karriere i Arval både nationalt og internationalt. Du bliver en del af vores Acquisition Team med reference til vores Acquisition Team Manager.

Som en del af onboarding-forløbet vil du få en grundig oplæring i vores leasingydelser og mobilitetsløsninger samt introduktion til bil- og leasingindustrien generelt. Du vil hovedsagligt blive ansvarlig for at opsøge nye emner via telefonen, booke møder og implementere nye kunder, men vil også supportere vores Business Managers og hjælpe til med salgsaktiviteter. Personen, vi søger, skal have en naturlig interesse for at opbygge relationer og være tryg ved at ringe ud til potentielle kunder, have et positivt mindset samt være proaktiv og ambitiøs.

Din profil:

Om rollen:

  • Vedligeholde vores CRM-systemer (Salesforce) og forfølge din egen kunde portefølje
  • Daglige opkald til nye kunder med henblik på at booke møder til vores Business Managers
  • Oprettelse af leasingtilbud til nye kundemener
  • Tag del i processen om at få aftalen i hus
  • Deltage i flådeudbud, både lokale og globale
  • Assistere med credit screenings og KYC (know your customer)
  • Implementere nye kunder med vores Business managers
  • Rapportere om salgsaktiviteter på ugentlig basis


Dine færdigheder:
Du har en relevant uddannelse, formentlig en bachelor- eller kandidatgrad, og måske erfaring fra bilbranchen eller lignende branche. Det vigtigste er dog, at du er motiveret, nysgerrig efter at lære, proaktiv af natur og synes, at det kunne være spændende med en karriere i den finansielle servicebranche. Du har et digitalt mindset, er velbevandret i Office-pakken og behersker engelsk på professionelt niveau.


Dig:
Som person har du en høj grad af selvmotivation og tager ikke et nej for et nej i telefonen. Du er empatisk og har evnen til at kunne overbevise og inspirere andre mennesker ud fra en professionel tilgang. Du er en teamplayer og dine kommunikative evner er stærke, både på skrift og mundtligt. Du tænker kommercielt og har entreprenør-mindset med et stort kunde- og serviceminded fokus. Du er også en problemløser, der forstår at kunne omsætte idéer til konkrete løsninger.


Hvad tilbyder vi:
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed i vækst, med base på vores danske kontor i Herlev sammen med 40 andre gode kollegaer. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, herunder firmatelefon, laptop, internet og firmaforsikring. Derudover holder vi nogle gode sociale arrangementer, og du får mulighed for at arbejde hjemmefra samt god frokostordning i vores kantine og meget mere.

Send venligst dit CV og ansøgning på dansk neden for inden den 5. juni 2022. Vi gennemgår ansøgningerne løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Brødsgaard, Acquisition Team Manager på tlf. 2940 0591 i arbejdstiden mellem 8:00-16:00 eller via mail: maria.brodsgaard@arval.dk.


SØG JOBBET VIA JOBINDEX HER