LADER DU DINE KÆLEDYR BEVÆGE SIG FRIT I BILEN?

Husk at passe på både dem og dig!

Transportkasse

Uanset hvor du skal hen, bør du undgå at placere dit kæledyr på passagersædet. Sollyset fra forruden kan betyde, at dyret får det for varmt, og det kan også få alvorlige konsekvenser for dit kæledyr, hvis airbaggen udløses. Brug i stedet en ventileret transportkasse, og stil den bagest i bilen. Kassen bør være stor nok til, at dit kæledyr kan stå, sidde, ligge ned og vende sig, og sørg for, at kassen sidder godt fast, så den ikke glider eller vælter, hvis du bremser hårdt op.

 

Mærkning

Særligt katte bryder sig ikke om at blive fjernet fra deres faste og velkendte miljø, hvilket kan gøre dem urolige. Når du transporterer dine kæledyr, er det derfor vigtigt, at dyret er mærket (med chip eller halsbånd), hvis det skulle slippe ud og blive væk.

 

Skal du på roadtrip? Pak til dit kæledyr

Husk at pakke mad, skål, snor, plejeprodukter, medicin, førstehjælpspakke og rejsedokumenter, og sørg for, at det hele er let at få fat i, når du sidder i bilen. Husk også dit kæledyrs yndlingslegetøj eller -pude, så det har fornemmelsen af noget hjemligt. Pak masser af vand og undgå at fodre kæledyret, mens bilen bevæger sig. Når det gælder lange roadtrips, er det bedst at lægge en plan for fodringen, der lægger ud med et let måltid tre-fire timer før afgang og regelmæssige pauser til vand og til at strække benene.

 

Efterlad aldrig dit kæledyr alene i en parkeret bil!

Hvis du efterlader dit kæledyr alene i bilen, risikerer du at udsætte det for hedeslag eller forfrysninger, der i værste fald kan slå det ihjel. Selv med et nedrullet vindue kan en parkeret bil på en varm sommerdag blive varm som en ovn, og i koldt vejr opfører din bil sig som et køleskab.

 

LÆS FLERE GODE RÅD
How to travel with pets