Arval A/S er en international og spændende virksomhed i bil- og leasingbranchen, der tilbyder operationel full-service leasing til virksomheder. Vi er ejet af en af verdens største banker, BNP Paribas. Hos Arval globalt set har vi 7.200 ansatte, og vi er placeret stort set over hele verden. Vores kontor ligger i Herlev. Vi er 45 personer ansat i Danmark, og vi er en lille virksomhed, men med store muskler.
Vi søger:
Lige nu søger vi en entusiastisk og hurtigt lærende Teamleader, der vil være med til at levere brugerservice fra øverste hylde inden for Arvals Driver Experience Team. Teamet består af 3 Driver Experience Specialister, hvoraf den ene, dig, fungerer som teamleder for gruppen. Teamets hovedopgave er at yde den bedst mulige service til vores brugere. Nogle eksempler på arbejdsopgaver er skadesindberetning, service og vedligeholdelse, indberetning og klagebehandling. Vores brugere kontakter os i dag via telefon og e-mail. Dette område er under udvikling, og i det kommende år vil vi møde vores kunder på forskellige typer kanaler.
Udover den daglige kontakt med vores brugere arbejder du med mange forskellige processer, men fællesnævneren er, at alle processer understøtter vores brugere. Når du starter din ansættelse hos Arval, gennemgår du et omfattende introduktionsprogram, der klæder dig på til dit nye job.
Dette er en glimrende chance for en karriere i et internationalt leasingselskab, hvor vi sammen skaber virksomhedens succes.
Ønsket profil:
- Du er en god lytter og udtrykker dig godt i tale og skrift
- Du er vant til telefonen som et vigtigt arbejdsredskab i dit daglige arbejde
- Du har fremragende sprogkundskaber (dansk/engelsk)
- Du føler et stort ansvar for din levering og service
- Du er en holdspiller der arbejder for at teamet i fællesskab, når de fastsatte mål
- Du er god til administration og har en udpræget ordenssans
- Du har gode MS-Office færdigheder
- Har interesse for køretøjer og finansiering, vi lærer dig specifikt om leasing
Vi tilbyder:
Vi vil gerne have det sjovt på arbejdet. Et positivt, dynamisk og internationalt arbejdsmiljø med frihed til at udvikle sig og komme med idéer. Det skal være stimulerende for mennesker, der gerne vil tage ansvar og udvikle sig sammen med os. Det er det, vi står for hos Arval.
I en foranderlig verden bidrager vores medarbejdere til både virksomhedens og deres egen udvikling. Vi ser os selv som en fremtidsvirksomhed, der er solidt forankret i nutiden, men som samtidig tør prøve nye og anderledes strategier for at møde fremtiden. Du definerer selv din succes ved at tage ansvar for at levere et godt resultat af dit arbejde både internt til dine kollegaer såvel som eksternt til vores kunder. Arval bidrager til denne succes på alle niveauer med tillid, træning og interne karriereveje.
Vi tilbyder en god løn og benefitpakke efter kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt neden for.
Spørgsmål kan rettes til Operations Director, Benjamin Ravn, på tlf.: +45 70 26 50 60 mellem 9 og 16.